2341 8843 gevind@stofanet.dk
Vælg en side

VELKOMMEN TIL HJEMMESIDEN FOR GRUNDEJERFORENINGEN MESTERVEJENE.

 

Grundejerforeningen er hjemhørende i Fensmark (4684 Holmegaard) – en del af Næstved kommune – og omfatter vejene Slibemestervej og Hyttemestervej.

Velkommen til grundejerforeningens hjemmeside.

 

Referat fra Generalforsamling 2024 er kommet og ligger under Referater.

 

 

Hjertestarter

Placering mellem Hyttemestervej og Slibemestervej

PARKERING

Læs her om parkering på veje og arealer

NABOHJÆLP

Vil du vide noget om vores nabohjælp?

ORIENTERINGSSKILT

Se mere omkring vort orienteringsskilt.

Lidt om os:

Grundejerforeningens  formål er at varetage medlemmernes fælles interesser og eventuelt gennem medlemskab i Parcelhusejernes Landsforbund at være med til at påvirke offentlige myndigheder og lovgivningsmagten til gavn for alle grundejere.

Vi i foreningen  sørger for drift og ren- og vedligeholdelse af de til udstykningen hørende fælles områder, herunder veje, stier og legepladser, i det omfang, disse ikke er overtaget af det offentlige.

Medlem af foreningen er enhver ejer af en parcel på Hyttemestervej og Slibemestervej. Som parcel forstås også hver selvstændig andelsbolig i andelsboligforeningene: ”Slibemesterparken I hhv. II”.

Medlemskabet indtræder ved underskrift af købekontrakt, skøde eller ved enhver anden form for erhvervelse af en af de foran nævnte parceller.

Bestyrelsen repræsenterer foreningen og leder og bestyrer dens anliggender, derunder dens formue.

Prokura til at disponere i forbindelse med foreningens løbende drift tildeles kassereren, sammen med enten formand eller næstformand eller i henhold til bestyrelsesreferat.

Bestyrelsen må ikke disponere køb af værdipapirer (aktier eller obligationer) for likvide midler uden godkendelse fra generalforsamlingen.

Bestyrelsen ansætter om fornødent medhjælp til varetagelse af foreningens forpligtelser. Ingen af grundejerforeningen ansat må være medlem af bestyrelsen.

Foreningens medlemmer hæfter i forhold til tredjemand ikke solidarisk for foreningens forpligtelser.

I forhold til foreningen hæfter medlemmerne pro rata, hvilket også skal gælde for tab, som foreningen har på enkelte medlemmer. Med pro rata menes at evt. tab i foreningen vil blive delt ligeligt mellem antallet af parceller. Hvert medlem hæfter kun med det indbetalte kontingent.

De enkelte grunde skal holdes i en sådan stand, at disse ikke ved udseende og bevoksning er til gene for naboerne.

Såfremt grunden ikke holdes i rimelig stand, efter påkrav fra grundejerforeningen, er denne berettiget til for ejerens regning at rejse sagen over for kommunen.

KONTAKT GRUNDEJERFORENINGEN

TELEFON

2341 8843

ADRESSE

Slibemestervej 24
4684 HOLMEGAARD